Byg et legemiljø med omtanke

• læg- og hasemuskler
• rygmuskler
• mavemuskler
• brystmuskler
• hals- og nakkemuskler

Anne Brodersen foretrækker naturen som træningsramme, fordi et ujævn terræn med bakker, buler og grene at skræve over udfordrer motorikken og giver et naturligt stræk til musklerne. Men er der ikke mulighed for at gå ud i et stykke egnet natur med holdet, så kan man selv bygge en redskabsbane, hvor man tænker grundtræningen ind i opbygningen af banen.

Sådan gør du

• Bakket terræn. Enten skal der være nogle bakker, eller også kan du bygge nogle skråplaner. Her strækker børnene bagsiden af benet ud, de får vendt foden i forskellige stillinger, og de skal arbejde for at komme op og ned. Skråplaner inspirerer børn til at lege – selv kravlebørn kan lide at kravle op og ned.
• Noget at hænge i. Nogle stænger, ribber, ringe, en høj bom eller hvad man nu kan finde på giver børnene mulighed for at hænge i armene og dermed strække hele kroppen ud, især det øverste af ryggen og skulderbæltet. Samtidig skal de bruge armkræfter for at hive sig op i armene, gå armgang eller dovendyrgang. Tovene er gode at slå svalereder i og klatre op i. Her trænes armmuskler og koordination, og det smidiggør ryg og skuldre.
• Noget at svinge op om, for eksempel nogle kolbøttestænger, en trapez eller ringene, der hænger ned fra loftet i salen. Her kan børnene hive sig selv op i fuglereder eller slå kolbøttere rundt om sig selv. Det træner forsiden, især mave-, bryst og skuldermuskler.
• Klatremuligheder. At klatre er vældig god træning, men de klatrevægge, som er skudt frem alle vegne, tiltaler ikke ret mange børn. Der er for lidt leg i blot at klatre op og ned igen.
  I stedet kan man bruge ribberne: Lav nogle klatrebaner i forskellige sværhedsgrader ved at sætte forskellige farver tape på ribberne. Mål børnenes ben – og lav baner, der passer til to-tre forskellige benlængder. Banerne skal laves sådan at børnene skal have foden godt højt op, gerne op til hoftehøjde, for at nå næste ribbe i deres farve. Sørg for at børnene kommer til at skræve ud i mange vinkler – det giver et godt stræk til bagsiden af benene. Klatring træner arm- og benmusklerne, rotation, bevægelighed, koordination og smidighed – og det er temmelig hårdt.
• Noget at hoppe på. Madrasser, airtrack, trampoliner og forskellige andre afsætsredskaber til spring er gode at hoppe i. Det træner afsætsmusklerne, balancen og konditionen.
  

Lad dem selv vælge

Når banen er bygget, skal man lade det være op til børnene, hvad de vil lave. De skal ikke nødvendigvis rundt til alle aktiviteter. Hvis lille Per kun vil klatre, så lad ham – det er dét han har brug for. Normalt er børn ret gode til at lade hinanden komme til.

»Hvis én øver sig i noget, som ser forkert ud, så skal instruktøren gå ind og undervise barnet dér, hvor det er. Men ellers er det vigtigt at instruktøren ikke har ambitioner om, at de skal lære en række bestemte ting. Dét er nemlig ikke nødvendigvis børnenes behov,« forklarer Anne Brodersen.
»Som regel passer de motorisk gode sig selv. Er der nogle på holdet, som fungerer dårligt motorisk, så er det bedst, at de kommer på et motorikhold. På et almindeligt børnehold er der ikke tid til at tage sig specielt af motorikbørn, og en dages træning om ugen er alligevel ikke nok for dem,« siger hun og fortsætter:

»Hvis de kan lide at være med, så lad dem være med på deres egne præmisser. Måske skal de kravle op og ned ad en bakke i stedet for at slå kolbøtter.«

Den vigtige udstrækning

Da vores muskler bliver stramme af stress og af ikke at blive brugt nok, bør der efter Anne Brodersens mening altid være massage og udstrækning efter træningen.

»Børnene skal lære at massere og strække hinanden, og det gælder især benene, fordi vi altid går på fladt underlag. Det kan blive en god vane, som giver børnene ro. Det har de mindst lige så meget brug for som for at fare rundt,« siger Anne Brodersen.

Børnene kan for eksempel gå sammen to og to og masserer hinandens bagsider med en ballstick-bold. Bagefter kan de lære at strække hinandens ben ud.

Tag andre steder hen

Med jævne mellemrum kan man flytte legemiljøet ud i et egnet stykke skov, til stranden, i svømmehallen eller hvad man nu kan finde på. Så får børnene mange forskellige bevægelseserfaringer.

For at et stykke natur er egnet, er man nødt til at tjekke, at der er bevægelsesmuligheder for alle de store muskelgrupper. Det er ikke nok at gå en tur på en sti i en time. Men hvis der er nogle skrænter at klatre op og ned af, eventuelt med hjælp fra et reb, og der er bakker, noget at klatre i og hoppe på, noget at slå kolbøtter om osv – så er naturen et sundt og dejligt sted at træne.

Vil du vide mere:

"Grundmotorik", cd-rom med lettilgængelig gennemgang af sanser og bevægelser hos småbørn, Anne Brodersen og Bente Pedersen, ForfatterForlaget, 118 kr.
"Teorien bag børns bevægelser" af Bente Pedersen, Dafolo Forlag, 248 kr.
"Brug din krop – teori, testning og træning" af Anne Brodersen og Bente Pedersen, ForfatterForlaget, 228 kr.(Se omtalen på side 17)
"Grundmotorik", om testning og træning af børn med sansemotoriske vanskeligheder, Anne Brodersen og Bente Pedersen, Forfatterforlaget.